Sponsor:

f.eks. by, postnummer eller værtshus




01 - Gadespejlet - Herning
02 - Potten - Skive
03 - Celinas Bar - Århus C
04 - Bro Café - Århus C
05 - Kurts Mor - Århus C


28/12 - Skipperkroen - Virksund, Højsl...
af Esser
20/8 - Mathias Kælderen - Viborg
af jacob
12/3 - Strandborg - LUKKET - Århus C
af mr. L
12/3 - Pub Crawl - Århus C
af mr. L
12/3 - Pub Crawl - Århus C
af mr. L


Sponsor:


Listige Steder


Gratis øl
3 / 2 / 2016
Carlsberg slår et slag for at redde bodegakulturen i Danmark. Det sker ved at give en gratis omgang Tuborg øl på i alt 400 udvalgte værtshuse på fredagene i februar for ad den vej ifølge Carlsberg at støtte bodegakulturen, som ifølge Carlsberg og Horesta - arbejdsorganisationen for hoteller og restauranter - har tørre tider.

Underliggende ser Carlsberg, at der er en såkaldt megatrend mod det lokale og traditionelle, men den holder ikke rigtig for så vidt angår værtshuse, hvilket undrer Carlsberg, der derfor vil ændre på med markedsføring.

Der bliver givet omgange på 289 værtshuse den første fredag i februar. 111 værtshuse giver selv en omgang fra Tuborg. De efterfølgende tre fredage i februar, er det værthusejerne, der står for uddelingen af den gratis omgang. I alt leverer Carlsberg øl til 850 værtshuse i Danmark.

- Der deles generelt en kasse ud per bar/værtshus, men på enkelt større bliver det lidt mere, oplyser Morten Winther, der supplerer med at der således uddeles op til 50.000 øl i alt på de fire fredage.

Mathias Kælderen har fået ny forpagter
6 / 11 / 2013
Klaus Rosenskjold har overtaget forpagtningen af byens mindste beværtning pr. 5 oktober 2013. Det er planen, at han på sigt skal købe stedet.
Konceptet fortsætter, men det bliver dog forfinet en anelse med flere aktiviteter, heriblandt temadage om øl fra forskellige dele af verden.

Julles Bar, Viborg, skifter ejer og navn
18 / 10 / 2012
Det er to erfarne piger, der har overtaget den tidligere »Julles Bar« på Holstebrovej 31 i Viborg.

Værtshuset hedder nu »Pigernes Bar«, og bag den står Jane Stent og Lisa Bennedsgaard, der begge har serveret på værtshuse i Viborg og andre byer i mange år. Jane Stent har senest serveret på »Børsen« efter en periode med egen beværtning i Spanien. Begge har desuden arbejdet i perioder inden for sundhedssektoren, men nu satser de altså på livet som værtshus-ejere på fuld tid.

Den 1. september i år overtog de værtshuset, og opstarten er gået så positivt, at de begge glæder sig over, at de tog springet. »Mange af de tidligere stamgæster er vendt tilbage, og mandeaftenerne, hvor gæsterne selv medbringer mad, som de spiser, er også vendt retur. Vi er simpelthen så glade for den positive modtagelse,« siger Lisa Bennedsgaard. De to har kvitteret med at udvide åbningstiden samt købt nye borde og stole til værtshuset - og det stopper bestemt ikke her. På sigt er det således håbet at tilbyde levende musik en gang i måneden - og så har gæsterne selv bidraget med forslag til kommende arrangementer i en krukke, hvori de kunne lægge en seddel med deres forslag. »Og der kom virkelig mange og gode forslag. Fra cykelture og udflugter til tipsklub og en dameaften. Dem vil vi naturligvis tage op løbende, som økonomien tillader det,« siger Jane Stent.

Den 2. november er der reception på »Pigernes Bar«, og alle er meget velkomne.

Main Street i Kjellerup er lukket
12 / 10 / 2012
Kjellerups eneste diskotek, Main Street, på Nørregade er lukket - i hvert fald ind til videre.

Peter Lindberg, der ejer diskoteket sammen med Mille Vinter, fortæller, at diskoteket er sat til salg. Stedet er ikke gået konkurs.

- Årsagen er, at jeg har fundet et andet arbejde, hvor jeg tjener flere penge og som giver mig mere frihed i det daglige, siger han.

Faktisk har diskoteket været lukket et stykke tid. Siden den 1. september.

Godt nyt i Skals
20 / 1 / 2012
Viborg Stifts Folkeblads hjemmeside bringer fredag den 20. januar denne glædelige nyhed:

Til foråret får Skals en ny beværtning i den gamle stationsbygning, der blev solgt for nogle måneder siden.

Det bekræfter køberen af stationsbygningen, Jørgen Krogh, der netop nu har travlt med ombygningen, som han regner med er færdig omkring den 1. april.

»Her vil vi åbne det, man vel kan kalde en blanding af café og bodega,« siger Jørgen Krogh.

Den nye beværtning vil blandt andet kunne tilbyde udendørs servering til de gæster, der kommer forbi på Himmerlandsstien.

»Der er jo ikke rigtig nogen steder i Skals, hvor man kan få en kop kaffe og en ostemad, og det vil man blandt andet kunne her hos os,« siger Jørgen Krogh.

Stedet, der sandsynligvis får navnet Posthuscafeen, skal ledes af Jørgen Kroghs hustru Laila Pedersen.

<< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 >>
Forside | Nyheder | Listige steder | Events | Indsend anmeldelse | Om Listige steder | Links | Forum
Copyright © 2007 Listigesteder.dk